DTU.dkKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

/upload/subsites/dtu_historie/insidesolvtorvet.jpg

Paladset på Sølvtorvet

”Vær hilset, Du vor nye Hjem, Som luer i September-Solen!”. Sådan begyndte kantaten skrevet til indvielsen af Den Polytekniske Læreanstalts nye bygninger i Sølvgade 83 i 1890.

 

De nye bygninger var stærkt tiltrængte. I mange år havde Læreanstalten haft kummerlige forhold, der havde hæmmet dens virksomhed. Studenteroptaget var stigende, og folk udefra kunne købe adgangskort til enkelte forelæsninger. Det satte lokalerne under stort pres. Selv om de nye bygninger var på 10.000 m2, måtte man hurtigt udvide igen på grund af den hastige udvikling af ingeniørfeltet. Nye bygninger måtte opføres, da laboratorieundervisningen brød igennem, herunder lokaler til et nyt maskinlaboratorium og et elektroteknisk laboratorium.

 

Et stort antal notabiliteter mødte op til indvielsen. Her udtrykte Julius Thomsen sine ønsker for Læreanstaltens fremtid: ”Thi det er mit faste Haab, at de hyggelige Forhold, under hvilke de (studerende) her vil kunne arbejde paa deres Udvikling, maa forøge Interessen for deres Fag, fremkalde Lyst til Intensivt Arbejde, udvikle Flid, Ordenssans og god Tone, som er den studerende Ungdoms bedste Pryd”.

 

J. D. Herholdt var arkitekt på byggeprojektet.

Sidst opdateret af  
Ansvarlig: Laila Zwisler
Top
FysikvejBygn. 3092800 Kgs. Lyngby CVR-nr. 30060946EAN-nr. 5798000431027
Cookies